Rødovre Centrum 96
2610 Rødovre
36704080

Offentlige foredrag i naturvidenskab

Foredragsserien 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' er arrangeret af Aarhus Universitet. Her beretter forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab - i bred forstand.
Niveauet er højt og du bliver udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

tirsdag 6. februar

Foredrag: Design af biomolekyler og nanorobotter


Å

    tirsdag 6. februar

    2t 00min

    Foredrag: Design af biomolekyler og nanorobotter

    19:00
    Å - Sal 3
    VÆLG SPILLETIDSPUNKT
    Å
    Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

    Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

    Hvis man kigger nærmere på livets mindste enhed, cellen, kan man inde i den opleve en fascinerende verden af store, avancerede biomolekyler som fungerer som stilladser, transportbånd og maskiner der tilsammen får cellerne til at virke. Overraskende nok er det komplekse maskineri i cellerne opbygget af ganske få typer af små molekyler – nemlig DNA, RNA og protein.

    Disse små molekyler er sat sammen, én for én, i en lang kæde som perler på en snor. Rækkefølgen af de små molekyler i kæden er selve opskriften på det store, avancerede biomolekyle – herunder hvordan det folder sig sammen til dets endelige rumlige form og dermed også dets funktion.

    Opskriften på hvordan biomolekyler folder sig har hidtil været en uløselig gåde. Forskere er nu begyndt at forstå og selv kunne lave opskrifter for biomolekyler. Det er tilmed lykkedes at designe biomolekyler så de danner komplekse kunstneriske former der slet ikke findes i naturen.

    En af de mest avancerede anvendelser af denne nye teknologi er at designe robotter i molekylestørrelse der både kan detektere, beregne og agere på molekyleniveau. Robotterne kan fx bruges til at kontrollere enzymer, opdage og rapportere om sygdomme, og finde og dræbe kræftceller. 

    Læs mere på https://ofn.au.dk/season/4/foredrag/49.
    Forelæser: Foredrag ved lektor i biomolekylær nanoteknologi Ebbe Sloth Andersen, Interdisciplinært Nanoscience Center og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet.

    Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
    Biografpremiere: Tirsdag 6. februar
    Instruktion:
    Skuespillere:
    Spilletid: 02:00
    Censur:

    tirsdag 20. februar

    Foredrag: På rumsafari blandt Mælkevejens planeter


    Å

      tirsdag 20. februar

      2t 00min

      Foredrag: På rumsafari blandt Mælkevejens planeter

      19:00
      Å - Sal 3
      VÆLG SPILLETIDSPUNKT
      Å
      Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

      Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

      I aften kommer du med på en svimlende opdagelsesrejse ud i Universet og hører om nogle af de fascinerende anderledes verdener som findes milliarder af kilometer borte.

      Med teleskoper placeret på satellitter i rummet har astronomer gennem de sidste godt 20 år opdaget flere tusinde planeter omkring andre stjerner end vores egen Sol. Disse planeter kaldes for exoplaneter. Exoplaneterne er ikke blot fjerne udgaver af de planettyper vi kender fra vores eget solsystem, men viser en fascinerende variation i opbygning, størrelse, overfladeforhold og baner om deres sol.

      I foredraget ”besøger” vi vandplaneter, klippeplaneter og gigantiske gasplaneter og hører om de forhold som findes på planeternes overflader og i deres atmosfære. Der findes glohede klippeplaneter hvis overflade er dækket af et flydende lavahav, og planeter som hovedsageligt består af flydende vand – et flere tusinde kilometer dybt hav. Andre exoplaneter har kulsorte skyer i en varm gasholdig atmosfære. Undersøgelserne af exoplaneterne har vist at vores eget Solsystems store gasplaneter som Jupiter og Saturn er sjældne, mens planeter på størrelse med Jorden findes i baner om stort set alle stjerner i Mælkevejen.

      På det seneste har astronomernes nye fund af planeter, som minder om vores egen Jordklode, startet en diskussion af om disse nye verdener rummer mulighed for liv som vi kender det her på Jorden. Astronomerne ved Stellar Astrophysics Centre ved Aarhus Universitet har igennem en årrække været knyttet til NASA’s rumteleskop Kepler og har i samarbejde med forskere verden over udnyttet det rumteleskop som er ombord i Kepler til at finde og undersøge nye exoplaneter.

      Aarhus-astronomerne er også udvalgt til at deltage i NASA’s næste exoplanet-mission, TESS, hvor et nyt rumteleskop opsendes i 2018. Desuden deltager Aarhus-forskerne i planlægningen af den europæiske PLATO-satellit som forventes at blive sendt i rummet i 2026. I foredraget vil Hans Kjeldsen fortælle om de seneste nye forskningsresultater og om de muligheder som både disse fremtidige rummissioner og de store jordbasserede teleskoper, som er under opførelse, åbner for.

      Læs mere på https://ofn.au.dk/season/4/foredrag/52.
      Forelæser: Foredrag ved professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

      Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
      Biografpremiere: Tirsdag 20. februar
      Instruktion:
      Skuespillere:
      Spilletid: 02:00
      Censur:

      tirsdag 27. februar

      Foredrag: Relativitetsteori og gravitationsbølger


      Å

        tirsdag 27. februar

        2t 00min

        Foredrag: Relativitetsteori og gravitationsbølger

        19:00
        Å - Sal 3
        VÆLG SPILLETIDSPUNKT
        Å
        Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

        Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

        Nobelprisen i fysik 2017 gik til tre fysikere som stod bag de første målinger af de såkaldte gravitationsbølger i efteråret 2015. Gravitationsbølgers eksistens blev forudsagt af Einstein allerede i 1916 – baseret på hans relativitetsteori – men var indtil 2015 kun målt indirekte.

        Men hvad er gravitationsbølger, hvorfor blev Nobelprisen uddelt med de indledende ord ”en begivenhed der rystede verden”, hvorfor er det en markant begivenhed i astrofysikkens historie og hvad kan vi lære gennem observationer af disse bølger?

        For at svare på disse spørgsmål, vil du først blive ført ind i fysikkens beskrivelser af bølger, elektromagnetisme og relativitetsteori – for at ende ud med at høre eksempler på hvor eksotisk det Univers som vi lever i, i virkeligheden er.

        Læs mere på https://ofn.au.dk/season/4/foredrag/54.
        Forelæser: Foredrag ved professor i relativistisk fysik Ulrik Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

        Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
        Biografpremiere: Tirsdag 27. februar
        Instruktion:
        Skuespillere:
        Spilletid: 02:00
        Censur:

        tirsdag 13. marts

        Foredrag: Menneskedyret homo sapiens


        Å

          tirsdag 13. marts

          2t 00min

          Foredrag: Menneskedyret homo sapiens

          19:00
          Å - Sal 3
          VÆLG SPILLETIDSPUNKT
          Å
          Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

          Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

          Mennesket bliver af stort set alle kulturer set som et enestående toppunkt i en guddommelig skabelsesproces. Videnskabeligt set er Homo sapiens dog blot et mellemstort pattedyr med en lang og dramatisk udviklingshistorie. Kun gennem de sidste 30.000 år har det moderne menneske spillet en betydelig rolle på jorden.

          Alle levende dyr på jorden i dag har det samme evolutionære ophav. Vi skylder en stor tak til en ubrudt række af succesfulde mødre, der over millioner af generationer har fundet mad og partnere, overlevet katastrofer, tilpasset sig klimaændringer, undgået rovdyr og bekæmpet parasitter.

          Menneskets anatomi, fysiologi og adfærd er alle produkter af mere end én milliard års evolution fra de første flercellede organismer. Vi er i høj grad et tilfældigt udkomme af en broget evolutionsproces, hvor dagens vindere kan blive morgendagens tabere. Og vores udviklingshistorie og biologiske baggrund bør derfor være en vigtig del af vores selvforståelse.

          Foredraget giver et indblik i vores fjerne evolutionshistorie og afdækker, hvilken anatomisk rodebunke menneskekroppen rent faktisk er. Vi har lånt en lang række af vores forfædres organer, som havde helt andre funktioner end vores nuværende. Du vil også høre eksempler på, hvordan vores adfærd i høj grad styres af menneskedyrets biologi og forhistorie – og altså ikke, som vi normalt foretrækker at tro, vores frie vilje alene.

          Læs mere på https://ofn.au.dk/season/4/foredrag/56.
          Forelæser: Foredrag ved professor Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience - Zoofysiologi, Aarhus Universitet.

          Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
          Biografpremiere: Tirsdag 13. marts
          Instruktion:
          Skuespillere:
          Spilletid: 02:00
          Censur:

          tirsdag 20. marts

          Foredrag: Jordens og livets udvikling


          Å

            tirsdag 20. marts

            2t 00min

            Foredrag: Jordens og livets udvikling

            19:00
            Å - Sal 3
            VÆLG SPILLETIDSPUNKT
            Å
            Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

            Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

            Jordens og livets udvikling har spejlet hinanden gennem milliarder af år. Jordens udvikling har sat rammerne for livets udvikling, men de levende organismer har også påvirket Jordens geologiske udvikling.

            Siden de levende organismer udviklede evnen til at udnytte energien i Solens lys, har livet overtaget kontrollen med atmosfærens og oceanernes sammensætning, reguleret klimaet, og måske endda haft en afgørende indflydelse på selve den faste Jords kemiske udvikling. Vi vil prøve at se på om livet i virkeligheden er den dominerende geologiske kraft på Jorden.

            I foredraget vil du også blive præsenteret for en ny idé: at eksportere grønlandsk mudder til troperne. Minik Rosing og hans kolleger er ved at undersøge om man samtidig kan skabe et nyt, bæredygtigt erhverv i Grønland og revitalisere de forarmede landbrugsjorde i Troperne, og dermed skabe økonomisk vækst i fattige tropiske og subtropiske områder.

            Læs mere på Læs mere på https://ofn.au.dk/season/4/foredrag/51.
            Forelæser: Foredrag ved professor i geologi Minik Rosing, Geologisk Museum, Københavns Universitet.

            Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
            Biografpremiere: Tirsdag 20. marts
            Instruktion:
            Skuespillere:
            Spilletid: 02:00
            Censur:

            tirsdag 10. april

            Foredrag: Ig Nobel Prize: first laugh, then think


            Å

              tirsdag 10. april

              2t 00min

              Foredrag: Ig Nobel Prize: first laugh, then think

              19:00
              Å - Sal 3
              VÆLG SPILLETIDSPUNKT
              Å
              Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

              Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

              The lecture is taught in English/Foredraget afholdes på letforståeligt engelsk.

              We are again able to invite some of the researchers who have received the alternative Nobel Prize – the Ig Nobel Prize – to Aarhus University. It is hard to describe the Ig Nobel Prize and not least lectures of the price winners – it needs to be experienced. Here is a try though:
              The award ceremony takes place every year in a blaze of publicity at a great gala ceremony at Harvard University, USA and is orchestrated by the founder of the prize, Marc Abrahams. The Nobel Prize brings into focus ten research results of the year that are exceptionally creative, unlikely and bizarre, though still serious. To put it in another way: The prize goes to “peculiar research” that in the first place makes us laugh and then afterwards gives us food for thought.

              The prize covers a wide range of sciences, yet with main emphasis on natural science, medicine and social science. In general, the prizes are given to respected serious research which has been published in peer-reviewed scientific journals.

              The evening will begin with a short lecture from the founder of the prize Marc Abrahams who, with a twinkle in the eye, will talk about the prize, the ceremony at Harvard University and some of the latest years prize winners and their research “which neither can or should be repeated”. After this, the Ig Nobel Prize winners below will explain and perhaps demonstrate their prize-winning achievements:

              Marc-Antoine Fardin, Laboratoire de Physique, ENS de Lyon, France – for using fluid dynamics to probe the question 'Can a Cat Be Both a Solid and a Liquid?'. (2017 PHYSICS PRIZE).

              Alex Garcia-Faura, Institut Marquès, Spain – for showing that a developing human foetus responds more strongly to music that is played electromechanically inside the mother's vagina than to music that is played electromechanically on the mother's belly. (2017 OBSTETRICS PRIZE).

              Susanne Åkesson, Lunds Universitet, Sweden – for discovering why white-haired horses are the most horsefly-proof horses, and for discovering why dragonflies are fatally attracted to black tombstones. (2016 PHYSICS PRIZE).

              Warning: The lectures are not suitable for the humourless. :-)

              Læs mere på https://ofn.au.dk/season/4/foredrag/57.
              Forelæser: Lecture by the founder of the Ig Nobel Prize, Marc Abrahams, and three price winners.

              Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
              Biografpremiere: Tirsdag 10. april
              Instruktion:
              Skuespillere:
              Spilletid: 02:00
              Censur:

              tirsdag 17. april

              Foredrag: Myrer


              Å

                tirsdag 17. april

                2t 00min

                Foredrag: Myrer

                19:00
                Å - Sal 3
                VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                Å
                Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

                Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

                Er myrerne en større succes end menneskene? Måske. Det kommer an på hvordan man måler succes. Selv om de er små, vejer myrerne på kloden, samlet set, mere end hele menneskeheden.

                Myrerne bruger samme strategier som os: de er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup og de har 'opfundet” landbruget. De holder husdyr og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. Hør hvordan myrerne bruger disse strategier og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod.

                Myresamfundene er helt unikt organiserede som superorganismer hvor de enkelte myrer fungerer som en organismes celler. Blot kan cellerne, i modsætning til vores egne celler, bevæge sig uafhængigt af hinanden. Den organisering betyder at ”myrer” kan ændre form og kan være flere steder på samme tid. Forskellige kaster hos myrerne udgør superorganismens organer. Fx fungerer myrer, der kan sprænge sig selv i luften, som immunforsvar, dronningen fungerer som både det hunlige og hanlige kønsorgan og vævermyrer har udviklet deres helt egen form for ”bindevæv”.

                Hør hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager. Du vil også – bogstaveligt talt – høre lyden af en myre-superorganisme og lyden af de kemiske stoffer myrerne bruger til at kommunikere med.

                PS: Vidste du for øvrigt at en lille dansk myre er blevet til en af verdens dyreste fødevarer? Under foredraget får du en lille smagsprøve!

                Læs mere på https://ofn.au.dk/season/4/foredrag/58.
                Forelæser: Foredrag ved seniorforsker i insekt- og planteøkologi Joachim Offenberg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

                Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
                Biografpremiere: Tirsdag 17. april
                Instruktion:
                Skuespillere:
                Spilletid: 02:00
                Censur:

                tirsdag 1. maj

                Foredrag: Reward, prediction and brain dopamine


                Å

                  tirsdag 1. maj

                  2t 00min

                  Foredrag: Reward, prediction and brain dopamine

                  19:00
                  Å - Sal 3
                  VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                  Å
                  Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er fri entré.

                  Midtvejs vil der være indlagt en pause på 20 minutter.

                  The lecture is taught in English/Foredraget afholdes på letforståeligt engelsk.

                  Professor Ray Dolan is the latest receiver of the greatest prize in brain research, The Brain Prize. We are happy to announce that he will give the associated public lecture 'The Brain Prize public lecture' at this lecture series 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' (Public Lectures in Natural Science). In the lecture, he will talk about the research that led to him being awarded the prize.

                  Content of the lecture:
                  A fundamental requirement for the survival of most living organisms is that they have an ability to effectively seek out sources of reward and avoid sources of punishment. Rewards include food, water, sex, drugs as well as more abstract entities such as money and aesthetic experience. Evolution has endowed humans, and other species, with special mechanisms that promote learning about sources of rewards, as well as providing a motivation to seek out such rewards. The action of a special brain chemical, known as dopamine, is key to these mechanisms. Over the past two decades scientists have made fundamental discoveries that shed new light on how dopamine enables a wide range of reward related behaviours. These discoveries include revealing a fundamental mathematical algorithm that is coded in the pattern of firing of dopamine neurons. Ray Dolan will provide an account of these discoveries, including how they are shaping our current understanding of how humans make choices and the consequences of a loss of brain dopamine for mental function and mental health.

                  Læs mere på https://ofn.au.dk/season/4/foredrag/50.
                  Forelæser Lecture by professor of neuropsychiatry Ray Dolan, University College London, United Kingdom.

                  Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
                  Biografpremiere: Tirsdag 1. maj
                  Instruktion:
                  Skuespillere:
                  Spilletid: 02:00
                  Censur: