Rødovre Centrum 96
2610 Rødovre
36704080

Offentlige foredrag i naturvidenskab

Foredragsserien 'Offentlige foredrag i Naturvidenskab' er arrangeret af Aarhus Universitet. Her beretter forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab - i bred forstand.
Niveauet er højt og du bliver udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

tirsdag 5. februar

Foredrag: Alzheimer, a complex disease is decrypted - 2019


Å

    tirsdag 5. februar

    2t 00min

    Foredrag: Alzheimer, a complex disease is decrypted - 2019

    19:00
    Å - Sal 1
    VÆLG SPILLETIDSPUNKT
    Å
    Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis entré
    Midtvejs er indlagt en pause på 20 minutter.

    The lecture is taught in English/Foredraget afholdes på engelsk.

    Lecture by professor of molecular biology Christian Haass, Ludwig-Maximilians University Munich, Germany.

    Professor Christian Haass is the latest receiver of the greatest prize in brain research, The Brain Prize.
    We are happy to announce that he will give the associated public lecture 'The Brain Prize public lecture' at this lecture series: Offentlige foredrag i Naturvidenskab (Public Lectures in Natural Science).
    In the lecture, he will talk about the research that led to him being awarded the prize.

    No other disease is threatening our society as much as Alzheimer’s disease. Every three seconds someone on our planet is hit by Alzheimer’s disease and by 2050 we expect more than 131 million Alzheimer’s patients worldwide! Thus, we urgently need treatment to prevent a collapse of our ageing society. The only way to reach this ambitious goal is a detailed understanding of the mechanisms, which destroy our memory. In all Alzheimer’s brains, clumps of poisonous proteins, so called plaques and tangles, are deposited and kill our nervous cells.
    In many years the genesis of these plaques in our brains, was thought to occur solely under pathogenic circumstances and thus primarily during aging. However, Haass proved that the basic mechanism involved in the constant generation of the building blocks of plaques is active in all of us from birth, which may explain the enormous risk we all have of suffering from Alzheimer’s disease at some point.
    Christian Haass will demonstrate that based on the discoveries of these mechanisms, treatment strategies have been developed aiming to slow or even prevent Alzheimer’s disease. Such approaches can indeed prevent the accumulation of plaques in human patients, but so far they fail to stop the memory loss. Is this a disaster indicating that scientists have worked on the wrong mechanisms? Christian Haass does not think so, he will rather demonstrate that plaque deposition starts decades before clinicians observe any memory decline. The deposits in our brains slowly begin their deadly job by killing neurons early on and by the time memory loss becomes apparent, the brain is irrevocably damaged with the consequence that any treatment comes too late. Thus, we do not only need efficacious and safe treatment strategies, but we must develop novel technologies to identify patients, which are at risk to develop Alzheimer’s disease, at a time when no memory loss is observed.

    Læs mere på https://ofn.au.dk/season/6/foredrag/72
    Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet
    Biografpremiere: Tirsdag 5. februar
    Instruktion:
    Skuespillere:
    Spilletid: 02:00
    Censur:

    tirsdag 19. februar

    Foredrag: Vores nydelsefulde hjerne - 2019


    Å

      tirsdag 19. februar

      2t 00min

      Foredrag: Vores nydelsefulde hjerne - 2019

      19:00
      Å - Sal 1
      VÆLG SPILLETIDSPUNKT
      Å
      Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis entré
      Midtvejs er indlagt en pause på 20 minutter.

      Forelæser: professor i neuroscience Morten L Kringelbach, Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og The Queen's College, University of Oxford

      Hør om hvordan forskningen i nydelse og begær kan være en nøgle til at forstå hvordan vores hjerne er indrettet og hvordan vores livskvalitet kan forbedres.
      Hjerneforsker Morten Kringelbach er verdens førende ekspert i nydelse og hvordan sanselig og social nydelse i høj grad er med til at definere vores liv, men også hvordan manglen på nydelse, anhedoni, har stor betydning for lidelser som depression, kronisk smerte og spiseforstyrrelser.
      På tværs af alle kulturer er det fx klart at musik giver velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har givet ny indsigt i hvordan det i musik og andre kunstformer er forventningsglæden som kan føre til nydelse. Og hvordan mere generelt vores forventninger og forudsigelser er væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.
      Du vil høre om hvordan resultater fra computermodellering og hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, afdækker hvilken betydning mange nydelser som fx mad, sex, rusmidler og musik har for vores livskvalitet.

      Læs mere på ofn.au.dk/season/6/foredrag/75
      Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
      Biografpremiere: Tirsdag 19. februar
      Instruktion:
      Skuespillere:
      Spilletid: 02:00
      Censur:

      tirsdag 26. februar

      Foredrag: Klimaændringer - den danske vinkel - 2019


      Å

        tirsdag 26. februar

        2t 00min

        Foredrag: Klimaændringer - den danske vinkel - 2019

        19:00
        Å - Sal 1
        VÆLG SPILLETIDSPUNKT
        Å
        Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis entré
        Midtvejs er indlagt en pause på 20 minutter.

        Forelæser: professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

        Med Parisaftalen i hus i december 2015 blev en vigtig milepæl i forhold til at undgå uoverskuelige klimaforandringer i løbet af dette århundrede nået. Verdens ledere blev enige om at klimaproblemet er det største fælles problem vi som beboere af planeten Jorden må og skal finde en løsning på. Undervejs har FNs klimapanel udgivet den ene klimarapport efter den anden som i større og større detalje har udredt hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden vil byde på. Rapporterne udgør således selve grundlaget for Parisaftalen og processen som førte til dens vedtagelse.

        Selv om det hedder 'den globale opvarmning', rammer den i høj grad lokalt med klimaændringer som alle nationer i verden oplever på en unik måde. FNs seneste klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os?

        Aftenens foredragsholder, Jens Hesselbjerg Christensen, har været hovedforfatter på flere af FN-rapporternes kapitler om regionale klimaændringer og har en rolle at spille også i den kommende hovedrapport som udkommer i 2021/22.

        Her i Danmark er vi heldigt stillet: vi er ikke specielt sårbare, og vi har både viden og penge så vi kan tilpasse os. Vi har dog fortsat akut behov for at få sat tal på hvor meget havet stiger, hvor kraftige skybrud vi skal dimensionere kloakkerne til og hvor lange tørkeperioder og hvor varme hedebølger fremtidens somre byder på. Kun med den viden kan vi designe et Danmark der kan stå imod – og måske endda udnytte – de klimaændringer som uundgåeligt vil finde sted selvom Parismålene skulle blive indfriet. Og det kan gå helt galt hvis det vilde vejr rammer os uforberedt. Men samtidig må man spørge: ”Hvilken ekstra viden der skal til før vi tager klimaforandringerne og deres effekter alvorligt nok til at vi faktisk laver noget om?”

        Foredraget stiller skarpt på danske forhold og dansk sårbarhed i forhold til de forandringer vi allerede oplever. Undervejs bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret så alle kan være med.
        Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne kæmper med og en idé om hvorvidt vi efterlader vores efterkommere en oase med vindyrkning, varme somre og masser af turister eller en nødstedt nation omgivet af et stormfuldt og stadigt stigende hav – og hvad der skal til for at vi ender i den første situation og ikke i den anden.

        Læs mere på ofn.au.dk/season/6/foredrag/73
        Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
        Biografpremiere: Tirsdag 26. februar
        Instruktion:
        Skuespillere:
        Spilletid: 02:00
        Censur:

        tirsdag 12. marts

        Foredrag: Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv - 2019


        Å

          tirsdag 12. marts

          2t 00min

          Foredrag: Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv - 2019

          19:00
          Å - Sal 1
          VÆLG SPILLETIDSPUNKT
          Å
          Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis entré
          Midtvejs er indlagt en pause på 20 minutter.

          Forelæser: professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience – Zoofysiologi, Aarhus Universitet

          Hvalernes forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise og kameler. For mere end 30 mio. år siden forlod disse pattedyr landjorden til fordel for et liv i vand. De nulevende hvalarter har i ekstrem grad tilpasset sig til et liv i en lang række forskellige vandmiljøer – fra dybe oceaner til lave floder.

          I mange år har forskere kun fået indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved overfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til, hvordan de lever. Men ny teknologi har i de sidste ti år givet forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes fysiologi og adfærd langt til havs og mens hvalerne er neddykket.

          I foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og vi prøver at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer, hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel og hvordan en blåhval tager 70 tons vand ind i munden uden at rykke kæberne af led. Og så dvæler vi ved hvordan hvalerne har tilpasset sig livet i vand – en verden der er vidt forskellig fra den deres forfædre på land vandrede rundt i.

          Læs mere på ofn.au.dk/season/6/foredrag/77
          Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
          Biografpremiere: Tirsdag 12. marts
          Instruktion:
          Skuespillere:
          Spilletid: 02:00
          Censur:

          tirsdag 19. marts

          Foredrag: Vores urolige klode - 2019


          Å

            tirsdag 19. marts

            2t 00min

            Foredrag: Vores urolige klode - 2019

            19:00
            Å - Sal 1
            VÆLG SPILLETIDSPUNKT
            Å
            Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis entré
            Midtvejs er indlagt en pause på 20 minutter.

            Forelæser: lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

            Det er klodens urolighed som holder Jordens overflade beboelig og smuk for væsener som os.
            Men i en verden hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv, ejendom og infrastruktur.

            Du vil få at se hvordan høj-præcise GPS-målinger og radarsatellitmålinger kombineres med klassiske geologiske undersøgelser og nu giver bedre mulighed for at forudsige risikoen for jordskælv.

            Computerberegning af jordskælvsbølger kombineres med modeller af bygninger for at forbedre sikkerheden indendørs. Og computernetværk sammenkobler seismometre til hurtig varsling af borgere når jordskælvet faktisk går i gang og en eventuel tsunami er på vej. På denne måde er konsekvenserne ved jordrystelser stærkt reduceret i de egne hvor der er råd til at bygge rigtigt. Tsunamier er derimod stadig svære at værne sig imod.

            En positiv sideeffekt af jordskælvsbølger er at de også spiller den centrale rolle i forskernes forståelse af Jordens indre: et globalt net af tusinder af seismometre danner samlet set det indadrettede ”Hubble-teleskop” som giver meget detaljerede billeder af Jordens indre struktur, og det giver os indsigt i den ”motor” som former oceaner, bjergkæder og vulkaner.

            Under foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre om Jorden er smeltet indeni?

            Læs mere på ofn.au.dk/season/6/foredrag/71
            Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
            Biografpremiere: Tirsdag 19. marts
            Instruktion:
            Skuespillere:
            Spilletid: 02:00
            Censur:

            tirsdag 2. april

            Foredrag: Hunting exoplanets and life in the Universe - 2019


            Å

              tirsdag 2. april

              2t 00min

              Foredrag: Hunting exoplanets and life in the Universe - 2019

              19:00
              Å - Sal 1
              VÆLG SPILLETIDSPUNKT
              Å
              Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis entré
              Midtvejs er indlagt en pause på 20 minutter.

              The lecture is taught in English/Foredraget afholdes på engelsk.

              Lecture by professor of astronomy and astrophysics, Natalie Batalha, Department of Astronomy & Astrophysics, University of California, Santa Cruz, USA

              NASA recently announced the end of an era. After nine years of operation, NASA's Kepler spacecraft will be retired, but not without making an indelible imprint on humankind's understanding of the universe. Perhaps its greatest legacy is the knowledge that planets outnumber stars in the galaxy. With over 2,500 planet discoveries and another 2,000 awaiting confirmation, Kepler revealed a staggering diversity of worlds turning sci-fi fantasy into scientific reality.
              It also changed our collective perspective regarding the feasibility of finding evidence of life beyond Earth and catalysed efforts across the globe to reach that goal.

              In this illustrated, nontechnical presentation, astrophysicist and planet hunter, Dr. Natalie Batalha, the former project scientist for NASA's Kepler mission, will give an overview of Kepler’s remarkable scientific legacy. She will highlight some of the key discoveries and share a preview of exciting follow-up missions in progress and on the drawing board.

              With the retirement of Kepler, we pass the baton and watch in anticipation as a new era of exploration unfolds.

              Læs mere på https://ofn.au.dk/season/6/foredrag/76
              Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet
              Biografpremiere: Tirsdag 2. april
              Instruktion:
              Skuespillere:
              Spilletid: 02:00
              Censur:

              tirsdag 9. april

              Foredrag: Når fysikkens stråler helbreder - 2019


              Å

                tirsdag 9. april

                2t 00min

                Foredrag: Når fysikkens stråler helbreder - 2019

                19:00
                Å - Sal 1
                VÆLG SPILLETIDSPUNKT
                Å
                Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Gratis entré
                Midtvejs er indlagt en pause på 20 minutter.

                Forelæser: professor i medicinsk fysik Kari Tanderup, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

                Kræft er en sygdom hvor unormale celler deler sig uden kontrol. Hver tredje dansker får kræft og langt de fleste af os får derfor kræft tæt ind på livet – enten selv som patient eller som nær pårørende. Kræft er en alvorlig sygdom, men moderne behandling med kirurgi, stråler og medicin betyder at seks ud af ti kræftpatienter overlever kræft i mindst fem år.

                Ved tærsklen til det 20. århundrede stod Marie Curie og Wilhelm Röntgen bag de store videnskabelige gennembrud inden for radioaktiv stråling og røntgenstråling. Mens disse ioniserende stråler er kendt som skadelige for vores helbred, kommer deres opdagelser os til gavn i dag da de samme stråler kan rettes mod kræftceller og helbrede kræft.

                Kari Tanderup, som er fysiker, vil i foredraget fortælle om den fysik der ligger til grund for at strålerne kan være nyttige til behandling af kræft.
                Forskningen giver os løbende ny viden om strålernes virkning på kræft og på vores krop, og du vil høre hvordan forskerne til stadighed udvikler teknologier til at gøre stråler mere fokuserede så flere patienter kan helbredes samtidig med at byrden af bivirkninger mindskes.

                Du vil også høre om nyeste skud på stammen: den store, nye danske accelerator som fra 2019 vil tilbyde en række danske kræftpatienter avanceret og mere skånsom strålebehandling med partikelterapi.

                Læs mere på ofn.au.dk/season/6/foredrag/74
                Foredraget er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
                Biografpremiere: Tirsdag 9. april
                Instruktion:
                Skuespillere:
                Spilletid: 02:00
                Censur: