Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Onsdag 10. marts
LIVE - Retsmedicineren

LIVE Show
LIVE - Retsmedicineren

LIVE - Retsmedicineren

Retsmedicineren
Hans Petter Hougen

Udenfor skinner solen
Et foredrag om at kunne glæde sig over livet, selv når døden fylder alt.
Når man står bøjet over et lig og beskæftiger sig med de mørke sider af samfundet, er det vigtigt at huske på at udenfor skinner solen.

Det fortæller professor i retsmedicin Hans Petter Hougen om i hans helt nye foredrag "Udenfor skinner solen", som også er titlen på hans biografi.
Gennem mere end 30 år har Hans Petter Hougen beskæftiget sig med levende og døde inden for retsmedicinen. Det har givet ham masser af grund til at reflektere og filosofere over liv og død, og det sætter han ord på i dette foredrag.
Publikum vil få en spændende aften, hvor den karismatiske retsmediciner fortæller om flere af de sager, der har gjort mest indtryk på ham igennem livet.
Fra menneskelig ondskab i krige og kriminalsager, til naturkatastrofer og trafikulykker, som brat kan smadre familiers liv.

Hvordan vænner man sig til det, og bliver det aldrig for meget? Kan humor redde ens sind fra at blive tynget af alt ondskaben? Eller skal man være af en særlig støbning, for at kunne klare det?
Der vil være tid til både spørgsmål og dialog med publikum.
Hans Petter Hougens biografi 'Udenfor skinner solen - en retsmediciners erindringer' er udgivet på Lindhardt og Ringhof (2019)

Retsmediciner Hans Petter Hougen har i over 30 år arbejdet i kittel og med skalpel på obduktionsstuerne og hjulpet politiet med at opklare utallige kriminalsager. Her kan selv små spor på de døde hjælpe de levende med at forstå, hvad der er sket.

Hans Petter Hougen: Professor i retsmedicin, dr.med., ph.d med over 30 års erfaring i retsmedicin på Retsmedicinsk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Medical Examiner Department, Miami, Florida og i talrige lande rundt om i verden, med et bredt interessefelt inden for faget med særligt fokus på skud- og eksplosionsskader samt anvendelse af retsmedicin i internationalt menneskerettighedsarbejde. Statsobducent i perioden 2004-2017.

2 timer inkl. pause