Vælg dato herover og derefter klik på det tidspunkt du ønsker at se filmen nedenfor. Find mere information om filmen længere nede på siden.


Foredrag: Kvantecomputeren - 2020
Aarhus Universitet: Foredrag
Foredrag: Kvantecomputeren - 2020

Foredrag: Kvantecomputeren - 2020

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet.

Sprog: dansk
Entré: gratis
Pause: 20 minutter
Forelæser: professor i kvantefysik Klaus Mølmer, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.

Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.

I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og herefter vil du høre om en ny ”kvanterevolution” som åbner perspektiver for teknologier som virker netop i kraft af atomers og molekylers kvantefysiske opførsel.
Der foregår især en intens forskning i kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid.
En ny teknologisk milepæl blev nået i efteråret 2019 hvor Googles kvantecomputer Sycamore udførte en særlig beregning som den kun brugte 200 sekunder på at udføre. Hvis den samme beregning skulle udføres på verdens største supercomputer, skulle den bruge 10.000 år på det!

I foredraget vil du høre hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.

Læs mere på ofn.au.dk/foredrag/89
Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier på ofn.au.dk/foelg-os